torsdag den 27. april 2017

Den store elg han rejste sig og rysted lidt på vamsen,



Den her elg skal passe på med at lave alt for pludselige bevægelser, for han står lidt usikkert på sine ellers ret store klove... (Dyrene i Hakkebakkeskoven er i øvrigt en hyggelig film. Jeg lånte to af niecerne med i biografen i påsken.)

Min kollega mødes med nogle tidligere studiekammerater, og de har vist noget med elge. I vinter var der et eller andet sted en kortere samtale om en hæklet elg, og hun afgav bestilling på en der skulle være færdig sidst i april.
Det blev den også, med hiv og sving... jeg ville også gerne have den færdig inden prøveræset for alvor starter på skolen. Min kære niende klasse og jeg skal nemlig rigtig hygge os sammen i juni, og nu hvor elgen er færdig, behøver jeg ikke længere at have dårlig samvittighed hver gang jeg får kastet et blik på hylden under sofabordet, men kan nøjes med at føle mig presset over alt det nye i to prøver som jeg ikke har prøvet at afholde før. Pyha!

Men altså. Elgen her er vel en 20-25 cm høj og forholdsvist nem at lave. Jeg skulle dog have passet lidt mere på med hæklefastheden da jeg lavede klovene - hvidt fyld ses jo MEGET tydeligt imod det sorte.
For at formgive hovedet trak jeg en stump garn rundt om det smalle sted og trak lidt til, for jeg syntes ikke helt at den var der.


Mønsteret er købt hos Brenna Eaves på Ravelry og den er hæklet i Drops Nepal i farverne camel (0618), sort (8903) og natur (0100). Jeg har brugt hæklenål str. 4 ½.

- Line

tirsdag den 18. april 2017

Her er din frø!



Fastelavn... musen arbejder sig stadig gennem disney-prinsesserne, og søster Anne syr og syr...


I år var turen kommet til Rapunzel, og Rapunzel har jo, som alle ved, en tro følgesvend i Pascal.

Pascal er en lille kamelæon, og jeg faldt over dette mønster fra www.romansock.com for lang tid siden, så da Anne spurgte om jeg mon kunne... sagde jeg straks ja, købte mønster og garn og gik i gang.
Det tog ikke særlig lang tid, og han er da heller ikke særlig stor - sådan lige en lille håndfuld, inden han blev færdig.





mandag den 27. marts 2017

Hip hurra!


Min (vores) kære moster Sofus (det er kun mig der må kalde hende det) er blevet halvfjerds. Hun virker slet ikke så gammel! Det er i hvert fald svært at forstå - måske særligt fordi hun så må have haft min alder dengang da jeg blev født, så når Jeppedrengen er 35, så er jeg... uha!... og måske stadig på arbejdsmarkedet?



Tredje diagram, med knuder!
Men altså, den kære moster havde fødselsdag og inviterede til frokost. Så skal sådan en have en gave, ikke sandt? Og selv samme dag som hun inviterede, faldt jeg over et billede af sjalet Juneberry der skulle strikkes i Shelter fra Brooklyn Tweed.

Heldigvis var søstrene med på den, og jeg kunne bestille garn i farven Birdhook (SH21) fra WoolSpire - med 20 % rabat! (De andre mostre nåede ikke en gang at hive fat i os, om vi ville være med i det som de var ved at organisere fra kusiner og fætre).
Få dage senere var det bare om at komme i gang. 
Mønsteret var faktisk lidt drilsk og tog noget tid at gennemskue. Måske også fordi der er 4 forskellige diagrammer undervejs.



Kanten på sjalet. Det er strikket "langs med".


Som det kan ses, er omslagene ikke blevet lige store hele vejen langs midten. Meeen...






 - Line









tirsdag den 3. januar 2017

Træk en gammel sweater på!

Men jeg foretrækker at trække denne nye, hjemmelavede sweater over hovedet:)



Sidste år... sidste jul... altså i 2015 strikkede jeg en kortærmet sweater til min ene søster som gave. Hun blev glad for den og er efter sigende også set i den:)



Der var næsten garn til en mere. I hvert fald i mønsterfarverne, så jeg bestilte mere af det sorte for at kunne strikke denne Strokkur efter en engelsk opskrift... (og finder den nu på dansk her). Hader når det sker, for selvom jeg godt kan læse en opskrift på engelsk, så er det nu engang nemmere at strikke på dansk;)
Det var faktisk ret svært at finde ud af hvilken størrelse, jeg skulle strikke. Jeg valgte den tredjemindste, den der i den danske opskrift er str. S, og den sidder faktisk/heldigvis fint.

For at være ærlig var jeg lidt nervøs ved garnet. Når man sidder med det, virker det ret råt - som om det kunne kradse gevaldigt - men efter at være blevet strikket op og vasket (forsigtigt) en enkelt gang, er det faktisk slet ikke så galt. Faktisk kløede det slet ikke da jeg havde den på.






Garnet er jo i øvrigt det der står i opskriften: Lett Lopi fra Istex i farverne 0059 -black, 0058-dark grey heather, 0054-ash heather, 0051-white.











Da jeg har valgt at graduere farverne fra mørk til lys, fremstår mønstret ikke så tydeligt i min udgave, men jeg kan faktisk godt lide det alligevel.
Og fordi den er hurtigt strikket på p. 4½, er det lige før jeg kunne have lyst til at strikke en mere...


- Line

I bløde bamsearme kan man putte sig...

Da jeg i august blev moster til en bette dreng (der med hans storesøsters ord er "sød, og spiser og spiser hele tiden", og derfor er vokset gevaldigt siden), hæklede jeg en bamse og fik så meget garn til overs at der snildt er til en mere. Jeg smækkede det på fb for at se om nogen var interesserede i sådan en - og en gammel gymnasiekammerat bed på. Hun ventede så bare en lille pige, og derfor købte jeg nyt garn i stedet. Det blev til Drops Fabel i farverne natur (fv. 100), rosa (fv. 109) og rød (fv. 106).






Sådan en bamse består at mere end firs blomster. De fleste er her... da jeg kom i gang med at sy sammen, viste det sig at jeg havde glemt at fødder har både over- og underside.








Der er en del montering, men det kunne måske undgås hvis jeg havde mod på at følge den vejledning der er i opskriften. Ifølge opkriften skal man nemlig hækle sammen undervejs... jeg vælger så bare at hækle sammen med fastmasker bagefter i stedet. Og det fungerer egentlig fint.
Hovedet ligger fint i hånden, og bamsen ender med at være ca. ½ meter høj.


Det er lidt besværligt at samle bamsens lemmer... der skal trækkes hårdt i garnet der syes sammen med, og syes frem og tilbage mange gange.
Jeg har valgt sikkerhedsøjne (det var jo en lille størrelse der skulle have den), og har måske ikke fået formet hovedet helt som designeren tænkte, men det gør nu ikke noget, gør det?


Den lille endte med at komme for tidligt, så bamsen kom for sent. Men den blev da sendt med posten, (vi kunne simpelthen ikke få det til at passe med en personlig overrækkelse, desværre) - og hold da op det var dyrt! Tror jeg vil overveje en anden måde en anden gang.

Så nu har jeg altså sluppet denne også (tilbage i oktober), men har altså stadig garn nok til en blå:)

- Line

Hvem si’r man ska’ ha’ slips og briller

Tju bang chokolademand! I sommer fik jeg en lækker lille (stor) nevø. Han er rund og trind og med elastikker alle de rigtige steder - og så er han rødhåret!
Min morfar var rødhåret, og min mor lovede ham fire rødhårede dattersønner, men gav ham tre lyshårede piger i stedet. Men NU kunne min søster altså, 18 år efter Morfars og syv år efter mors død, levere en rødhåret knajt.

Denne rødhårede knajt skal døbes, i familiens overleverede 36 år gamle, hæklede dåbskjole som min Mormor lavede da min søde kusine Tove skulle døbes.
Sådan et gammel stykke tøj har været rundt omkring, halvt forsvundet, fordoblet og lånt ud, og vores bette knajt er nummer jeg-ved-ikke-hvor-mange der skal døbes i den. Han skal jo selvfølgelig ikke have den på hele dagen, så derfor har hans mor bestilt et hæklet slips efter KreaManias opskrift.

Meget meget let at lave, jeg tror ikke at det tog en time. At knægten så endte med heller ikke at have det på en hel time, er noget helt andet. Han sov sig fra langt det meste af festen, det lille (store) pus.

- Line