tirsdag den 16. august 2016

Something's ROTTEN in the state of Denmark

Kort efter at jeg var blevet færdig med de to aber til min svigerinde, fandt hun og brormand ud af at de faktisk kendte en mere der godt kunne bruge en. Så selvom jeg ikke havde overvældende lyst til det, så tog jeg mig nu, endelig, tid til at lave endnu en abe. Og typisk nok kom jeg helt til tredjesidste omgang på det sidste ben (som er den sidste del jeg lavede) på det nøgle brunt garn, jeg havde liggende...


Nå, men nok om de ærgrelser. Den lokale garnpusher bestilte det gerne hjem til mig, og så er jeg lige vidt i forhold til at udrydde det garn.

Jeg fik dog smidt andre stumper ud for samme svigerinde var faldet for The Book Rat på supergurumi, og det var da en fornøjelse at lave noget der ingen tid tog og nærmest kun krævede nål for at fæstne ender.

Den første rotte fik lov at bo midlertidigt i en fjollet bog - de passer meget godt sammen.


Da det nu gik så hurtigt og nemt, besluttede jeg at lave en mere, men jeg var lidt nervøs for om der nu også var gråt garn til den. Derfor fik nr. to en stribe midtpå, og blev smallere om livet. Det betyder ikke så meget, når det nu skal indeni en bog alligevel.


Nr. to kom i en bog hvor personerne nok har været vant til rotter, men historien bestemt ikke er noget at grine af. Den var min mors yndlingsbog, og den er læst omtrent til laser.



(Den ser ret klemt ud allerede, den nederste)

Ja, også kunne jeg da også ligeså godt få brugt det lysegrå garn også. Den ligger her i Brick Lane (der også er en anbefalelsesværdig bog). Og så syntes jeg alligevel at det var lidt helligbrøde at smide sådan en rotte ind i en klassiker som Tine. Så tænker jeg at George og Lennie bedre kan tage det, selvom det bestemt heller ikke er en morsom historie. Men Lennie ville nok godt kunne lide den.


Og så var det så at svigerinden mindede mig om det jeg helt havde glemt: nemlig at hun gerne ville have en sort en. Og her havde jeg siddet og hakket mig igennem tre og tænkt: "Sorte rotter, de er for dystre. Minder for meget om den sorte død."

Men altså, en sort blev det også til. Og den fik lov at ligge i en bog jeg endnu ikke har læst, men som jeg synes er meget smuk.


Undervejs lavede jeg en hurtig oversættelse af opskriften, kun for bagefter ved et tilfælde at falde over en dansk udgave af mønsteret.
Men, eneste forskel er at jeg har brugt brugt hæklenål str. 2 og (surprise) bomuld 8/4.
Undervejs fik jeg altså udryddet to grå og en laksefarvet rest. Endnu noget at være lidt vild med.

Bogrotten er da sjov!

- Line





søndag den 7. august 2016

Den rare gamle bamsefar som alle børn jo kender




Den søde ventetid. Endelig skulle vi prøve en dreng (ja, jeg ved godt at jeg har to nevøer allerede, men jeg var ikke møj gammel da de kom til). Og så var man jo blevet lidt lun på Heidi Bears bamsebjørn. Mønsteret kan købes her.


Søster Britt har valgt farverne, (Mayflower 1st class fv 2010 (blå), 2001 (hvid) og 2081 (turkis)). og så lå garnet ellers og ventede på at jeg først skulle blive færdig med ponyerne og en tur til Skotland. Men SÅ kom jeg i gang. Den 24. juli, kun fire dage til termin og dermed ikke en jordisk chance for at have bamsen klar inden "Ib" landede.












Det var med nerverne nærmest uden på tøjet at jeg gik i gang, for opskriften er på langt over de tres sider - designeren er så også meget (som i MEGET, megaovergrundig) med at vise hvordan hver evig eneste blomst skal syes på.




















Den var så bare slet ikke så slem at lave. Blomsterne er ret simple, og jeg kom så hurtigt i gang med dem at jeg først bagefter så at designeren, efter instruktion i hvordan man laver blomsterne helt færdige, at man ikke skulle hækle den sidste omgang før man hæklede dem sammen. Jeg hæklede altså motiverne sammen med fastmasker i stedet for det som designeren flere gange hentyder til som skrækindjagende, nemlig at hækle dem sammen med stangmasker.
Jeg ved ikke hvad der er sværest, men det jeg endte med var i hvert fald ret ligetil.












82 blomster og variationer af blomsterne, og en masse montering, senere blev bamsebjørnen alligevel færdig. Mon klokken var et om eftermiddagen? Og den lille slubbert kom klokken to. Han ventede altså bare på at den skulle blive færdig, og jeg undskylder overfor min søster for at jeg ikke rubbede neglene noget mere...
















Bamsen (som den nybagte storesøster siger skal hedde Får, mens jeg krydser fingre for Ib) er blevet udstyret med sikkerhedsøjne - det har jeg aldrig prøvet før, og det var faktisk heller ikke planen. MEN da jeg så skulle købe passende knapper til øjne, havde de bamseøjne ved Stof2000. Og en bamsenæse, men den endte jeg med ikke at bruge.
Ja, og designeren fraråder at man laver bevægelige led med knapper hvis den er til småbørn. I stedet vil hun at man syer den fast... jeg havde dog held med at lave bevægelige led UDEN knapper. Blot seksdobbelt sytråd frem og tilbage nogle gange, og vupti! Bamsen Får/Ib kan både sidde og stå - helt uden hjælp.






Han er virkelig charmerende, men det burde han også være for han er dyr at lave.
Jeg købte fire nøgler mørkeblå og hvid, og to nøgler turkis (fulgte bare opskriften), og har nu to hele nøgler blå, to hele nøgler hvid og meget tæt på et nøgle turkis tilbage. Altså nok til en bamse mere.
Jeg slagtede et par strømpebukser og knæstrømper for at holde på fyldet. Og det vildeste med hensyn til forbrug, er næsten at der gik halvanden pose bamsefyld til! Og fem forskellige hæklenåle.
Bamsenålene (sådan nogle laaaange nogen) har jeg jo, så måske laver jeg bare ligeså langsomt en mere og prøver at sælge.


- Line