mandag den 1. september 2014

Tornerose var et vakkert barn

Inden skylning
Og det er Musen altså også!

Moster her havde jo fået en kjole fra hånden til begge de to små, så Musen var lidt skuffet over at der ikke også var en til hende. Og det går jo lige i hjertekulen...

Det var tosset at spørge, men jeg gjorde det alligevel: "Hvilken farve skal det så være?" og svaret faldt prompte at jeg jo altså godt ved at hendes yndlingsfarve er lyserød.

Det blev så en tolkning af lyserød, en rigtig solopgangskjole hvor cerisefarvet (farvekode 4627) Sisu fra Sandnes blev kombineret med rosa print (4528) i stedet for at strikke den op i gammelrosa garn som i opskriften. Det er superwash-garn, så Anne kan vaske kjolen ved 40 grader. Mus kan jo godt finde på at kravle rundt og blive beskidte.

Jeg kom til at læse forkert, så jeg måtte trevle op da jeg var næsten ved ærmerne, og så igen fordi jeg havde tabt en maske. Det var derfor i sidste øjeblik at jeg blev færdig til hendes femårs fødselsdag.
Da jeg havde huset fuldt på min og Stedfars fødselsdag, lå den våd under min dyne for at hun ikke skulle se den. Så det var en lidt klam oplevelse at krybe til køjs den aften. Men så var den også klar til at blive pakket ind og bragt med.

Musens faster der var hjemme fra England, har afgivet bestilling på en magen til til kusinen på ti.

Forside
Bagside



Så jeg siger bare: Hil Aurora! Pris Aurora!



(og håber at andre end jeg kan se sammenhængen.)

- Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar