Når jeg ser mig rundt i mit hjem, så er der nogle ting, som jeg aldrig bliver træt af at have stående fremme. Det er ting, som jeg har haft i mange, mange år, uden at jeg er blevet tilnærmelsesvis træt af at se på det. Andre ting, og dem er der nok flest af, holder ikke helt så længe. Det her ur var nok nærmest en mellemting. Efter nogle år var jeg med andre ord blevet lidt træt af farven på uret.
Jeg var desværre ikke smart nok til at huske at tage et billede af uret, som det så ud, så det her billede er ikke helt så godt, som jeg kunne have ønsket, men det giver nok et tilpas indtryk af uret. Det var lilla og sådan lidt halvgennemsigtigt og acrylagtigt.
Så var det, at jeg kom på, at man da bare kunne spraymale det! Og som sagt så gjort - med tilpas meget tænke- og ventetid naturligvis. Jeg købte en kobberfarvet spraymaling i Panduro, og det gik så nemt at male. Et lag på bagsiden og to på forsiden, og så var uret så godt som nyt. Heldigvis var urværket på bagsiden lige til at skrue af, så det ikke tog skade af malingen.
Jeg kan rigtig godt lide det færdige resultat. Det ligner en masse små metalpinde, der er smeltet sammen. Og det bedste ved det er, at når jeg bliver træt af at se på det næste gang, så kan det bare få en gang maling igen :-)
- Britt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar